Peak State tilstanden
Peak State kan bedst beskrives som vores indre modstandskraft (resiliens) Dvs. hvor hurtigt eller hvor godt vi er stand til at håndtere pludselige forandringer eller tilbageslag, og om vi er i stand til at udnytte de erfaringer vi opnår i situationerne til at få indsigt i og udvikle nye styrkede sider af os selv.
Peak State bygger på 3 faktorer – Drivkraft, Mindset og Energibalance.
- Drivkraft: Hvilke følelser du fokuserer på, dine indre behov og personlige værdier
- Mindset: Den indre dialog i form af tanker samt tillærte mønstre og holdninger
- Energibalance: Fysisk velbefindende, dvs. kost, motion, restitution og ilt samt fraværet af smerter, træthed og ubehag
Tilsammen udgør disse 3 faktorer din resiliens dvs. din modstandskraft.
Vi oplever alle perioder i vores liv hvor vi er mere sårbare end normalt – Hvor vi er nede og mærker modstand. Når du og dine medarbejder forstår samspillet af de ovennævnte 3 faktorer og arbejder på at styrke disse, så bliver I bedre til individuelt at agere på det niveau hvor I ønsker være.
Faktorer der har indflydelse på Peak state
- Konflikter med behov og værdier,
- Adfærd og indgroede vaner
- Livskriser – eksistentielle forandringer i privatlivet som kan påvirker livsstil f.eks. sygdom i familie, flytning, skilsmisse eller økonomiske udfordringer
- Forandringer i arbejdslivet – organisatoriske ændringer, hjemmearbejde, online møder, nye krav eller forventninger
- Relationelle udfordringer som påvirker identitet, roller, holdninger, samarbejde og føre til konflikter eller mobning
Hvis disse faktorer forekommer i kombination, så kan de have en forstærkende effekt på hinanden og påvirke medarbejderen endnu kraftigere og være den udslagsgivende faktor der får korthuset til at vælte.
Løsningen findes i fællesskabet
Stress, angst, depression og ensomhed er forskellige lidelser som mange af os oplever i variende grad på et eller andet tidspunkt i vores liv. De centrale oplevelser er:
- Mangel på forbundethed
- Tab af formål / Håbløshed
- Frygt
- Fysisk reaktion i form at stress kollaps eller nedsat immunforsvar
- Adfærdsreaktion f.eks. gråd eller vrede
Sygefravær eller Presenteeism (“At være fysisk tilstede, men ikke mental tilstede”) kan blive resultatet, når en medarbejdere forlænge befinder sig i ubalance.
Ensomhed har i virkeligheden ikke noget at gøre med at være alene. Ensomhed handler om kvaliteten af vores relationer. Ensomhed er en subjektiv følelse og kan opleves forskelligt. Ensomhed kan f.eks. opleves som følelse af at være forladt, mangel på forbundethed, mangel på intimitet eller mangel på tillid. Selv om man har mange venner, kan man altså stadig føle sig ensom. Ensomheds følelsen kan forstærkes eller forværres af angst, stress og depression.
Det interessante er at netop menneskelig kontakt i form af nærvær, samtale og oprigtig interesse er den bedste modgift eller medicin imod disse lidelser. Vores ringe engagement i hinanden er idag medvirkende til at flere og flere kæmper med stress, angst, ensomhed og depression.
Hver dag møder hovedparten af os ind på en arbejdsplads og er i kontakt med andre mennesker. Nærvær og dialog med andre kan være med til at tage luften ud nogle af de udfordringer en medarbejdere kan stå med. Samtidig kan fællesskabet udnyttes til at inspirere og løfte hver enkelt medarbejder til en stærkere tilstand af Peak State.
Hvis vi etablerer en omsorgsfuld arbejdskultur og styrker de bånd, der er på en arbejdsplads, så vil både virksomheden og vores samfund opleve sunde, stærke og engagerede mennesker.
Step 1: Start med at skelne mellem forebyggelse og (be)handling
Første step i jeres arbejde for at skabe mere trivsel er at skelne mellem
- aktiviteter for forebyggelse
- og aktiviteter for (be)handling.
Behandling er det ”apparat” der går i gang, når skade ER sket. Når vi spotter at en kollega begynder at ændre adfærd eller vi selv bliver klar over at der er noget som ikke fungere i vores liv. Velkendte symptomer på adfærdsændringer er fravær, konflikter mellem medarbejdere og mobning etc.
Forebyggelsesaktiviteter handler derimod om at træne vores Peak State tilstand op og blive i stand til at navigere imellem de krav og forventninger vi daglig møder fra både os selv og vores omgivelser.
Forebyggelse handler også om at skabe rammer og kultur for hvordan vi bliver gode til at passe på hinanden og styrke vores holdånd. Det kan gøre således
- Øge ledere og medarbejdernes bevidsthed og opmærksomhed på faktorer der kan have indflydelse på Peak State
- Styrke ledere og medarbejderne og lære dem teknikker som gør at de opbygger bedre modstandsevne
- Afprøve teknikkerne i et sikkert miljø, så de lærer at genkende signaler og spotte ændringer i egen adfærd og andres adfærd
- Korrigere adfærd der går i forkert retning inden kollisionen indtræffer
Step 2: Fokus på at styrke medarbejder til balanceret trivsel.
Lær den enkelte medarbejder og leder at mestre deres egen Peak State tilstand. Eller for at bruge det famøse udtryk ”tage deres egen iltmaske på først”. Er de ikke i stand til hjælpe sig selv, så får de svært at støtte andre.
Sæt fokus på aktiviteter der stimulerer til opretholdelse af en bedre energibalance, så medarbejder forstår hvor stor indflydelse de faktisk selv har og med små justeringer hvor lidt der skal til for at opnå mere overskud og energi.
Introducér dem for teknikker der gør dem i stand til at observere egen adfærd omkring tanker og følelser, så de genkender uhensigtmæssige mønstre og har mulighed for at reagere og stoppe f.eks. stressrespons i tide.
Step 3: Sæt en klar agenda for at stimulere organisationen til en stærk balanceret arbejdskultur
Der findes utallige metoder til at styrke samarbejdet og kulturen i en organisation. Herunder finder I en række emner som kan være med til at skabe en sund og stærk arbejdskultur.
- Skabe opmærksomhed på reaktionsmønstre, så vi genkender dem i tide både ved os selv og fra andre
- Spørge ind til, observere og udvikle engagement i arbejdet og virksomhedens fremtid
- Undersøge måden hvorpå vi arbejder. Fungere det optimalt i forhold til den individuelle trivsel og hvordan bidrager det til samarbejdet?
- Udvikling af en kultur hvor der er plads til både individualitet og fælles ånd
- Styrke relationer og samarbejde mellem medarbejdere og ledelse, så forholdet er funderet i tillid og respekt.
- Styrke relationer og samarbejde mellem kolleger
- Skabe en feedback kultur
- Spørge ind til tilfredshed – hvad skal der til for at opleve mere af det på daglig basis
- Giv mulighed for personlig udvikling
- Klar og tydelig kommunikation
6 huskeregler som har indflydelse på en medarbejders engagement
Formål: Medarbejderen skal kunne se hvordan vedkommende bidrager positivt til en større helhed nemlig virksomheden værdier og produkter. Dernæst kan medarbejderen kunne relatere det sig til sine egne værdier og formål. Der er mere til et arbejde en blot lønnen selv, så der skal være mening og balance i forhold til medarbejderen situation og hverdagsliv
Indflydelse: Det betyder noget for en medarbejder at have mulighed for selv at kunne træffe egne valg, tilrettelægge egne arbejdsopgaver og administrere sin arbejdsdag.
Forudsigelighed: Medarbejderen skal kende den proces vedkommende indgår i og have adgang til den nødvendige viden eller materialer der anvendes i arbejdet. Ustabilitet og utryghed kan gøre det svært at planlægge og føles som et overgreb på privatliv og selvstændighed, og være med til at medarbejdere slipper sit ansvar for opgaven.
Social støtte: Fysisk og mental opbakning og støtte fra kolleger og leder til opgaveløsning. Medarbejdere trives bedst i kulturer, hvor der er omsorg og interesse i hinandens velbefindende, og hvor der er plads til latter, small talk og fællesskab.
Belønning: Lønnen er ikke nok i sig selv. Anerkend kollegaen for den gode indsats – smil, sig tak, giv ros eller vis på en måde at arbejdsindsatsen værdsættes. Det gælder både i forbindelse med almindelige hverdagsopgaver og især i forbindelse med den ekstra ordinære indsats ved events eller spidsbelastning. Udvis tillid ved at tilbyde mulighed for mere ansvar, særlige opgaver, uddannelse eller karrieresteps som medarbejderen vil sætte pris på.
Krav : Overvældet af to-do lister og praktiske gøremål? Det bør være rimelig sammenhæng med arbejdsmængden og den tid der er til rådighed. Hvis medarbejderen over længere tid mister kontrollen over kalenderen og hverdagsopgaverne, så udsættes vedkommende for et unødigt pres. Samtidig er det også vigtigt at medarbejderens evner står mål med de krav og forventninger der ligger i opgaverne, og at lederen udviser den nødvendige tillid og støtter så målet lettere bliver realiseret.
Andre artikler om dette emne:
Arbejdspladsen er en vigtig medspiller til mental sundhed
Og så lige en note til eftertanke fra forfatteren af denne artikel
Lad os starte med at aflive udtrykkene ”Mental sundhed, mental robusthed og psykisk arbejdsmiljø”
Disse udtryk er efterhånden blevet brugt og misbrugt så mange gange, at når man tænker på dem så oplever de fleste negative associationer. Når man søger på materialer og ser videoer som forklarer mental sundhed og psykisk arbejdsmiljø, så bliver musik, ordvalg og stemmeleje hurtigt klang af noget trist og deprimerende. Hvis man ikke føler sig syg inden, så bliver man det!
I stedet foreslår jeg at vi hylder vores forskellige og unikke personligheder, og begynde at bruge varierende udtryk som ”følelser, tanker, emotionel balance, sårbarhed, trivsel, tryghed, sind og ikke mindst individualitet”
Lad det handle om det som naturligt findes i ethvert almindeligt menneske, nemlig følelser, tanker, behov og den adfærd og reaktioner som kommer af at leve livet. Med omsorg og respekt er der plads til alle.
/Heidi Fobian Hansen
Brug for hjælp til at sætte fokus på mental sundhed på jeres arbejdsplads?
Kontakt på 51519863 for en nærmere introduktion til hvordan I kan støtte jeres kolleger til bedre mental sundhed. Concepts4Life faciliterer workshops og aktiviteter for sundhed og trivsel på arbejdspladsen.
Tilmeld dig nyhedsbrev herunder for mere inspiration eller følg med på de sociale medier.
