Du møder sikkert udtrykket flere gange om dagen.
“Jeg har det fint”
Fra teenageren der kun kan svare i den helt korte ”Fint” til kollegas respons, når du spørger, hvordan han har det, og han svarer kort: “Jeg har det fint.”
Du smiler sikkert venligt, nikker, og går videre i din dag. Måske lidt lettet over, at du ikke fik en syndflod af beklagelse eller måske med et sug i maven, fordi svaret “fint” føles som en lukket dør.
For hvad betyder det egentlig når vi siger ”Jeg har det fint”?
Vi bruger det hele tiden, både selv og i mødet med andre.
En undersøgelse fra UK viste at en gennemsnitlig voksen siger ”I’m fine” helt op til 14 gange på en uge men rent faktisk er det kun 19% der virkelig mener det.
Men måske er det på tide, vi begynder at være lidt mere nysgerrige, når nogen siger “jeg har det fint”. For ofte er det ikke et svar – det er en mur.
For med et stigende antal af personer med mentale udfordringer, er det absolut nødvendigt at vi kan dele, hvordan vi har det.
Betydningen af ”Jeg har det fint” – og dets mange varianter
På overfladen er “jeg har det fint” en neutral, høflig og ofte uforpligtende respons.
Det indikerer, at tingene er okay – hverken fantastiske eller forfærdelige. Men netop derfor bliver det også en slags standardfrasering, der kan skjule et helt følelsesregister bag sin enkelhed.
Mange kulturer har socialt kodet, at det er passende at svare “fint”, uanset hvordan man reelt har det.
For eksempel ses det i den venlige, men ofte overfladiske amerikanske “How are you? – I’m fine”-udveksling, hvor spørgsmålet sjældent inviterer til et ærligt svar. Det bliver en måde at komme udenom svære følelser eller samtaler – en slags social autopilot.
Men “jeg har det fint” er ikke den eneste version, vi bruger.
Der findes flere afarter, som alle signalerer det samme: ”jeg lukker ikke op lige nu.”
Typiske varianter inkluderer:
- “Det er fint” – ofte brugt til at afvise videre diskussion eller som svar på undskyldninger, konflikter eller spørgsmål, man ikke orker at engagere sig i. Her kan “fint” også dække over irritation, resignation eller skuffelse.
- “Det går fint” – kan signalere, at der er et vist flow i tingene, men rummer stadig den samme neutralitet og uvilje til at gå i dybden.
- “Fint” (kort og afmålt) – et svar der i sin enkelhed kan virke afvisende eller endda passiv-aggressivt, afhængigt af tonefald og kontekst.
- “Helt fint” / “Helt okay” – bruges ofte for at berolige den anden, men kan være en måde at aflede fra noget, der faktisk ikke er helt fint.
- “Det går” / “Det går da” – en dansk klassiker, der næsten altid dækker over noget, der er svært, men som man holder ud.
Selvom ordene lyder fredelige, er de ofte netop det modsatte – de signalerer, at man ikke ønsker eller ikke orker at gå dybere. Og det er netop derfor, vi må lære at høre efter det, der bliver sagt mellem linjerne.
Årsager til at vi siger “jeg har det fint”
Mennesker siger “jeg har det fint” af mange forskellige grunde – og ofte handler det slet ikke om, at alt virkelig er okay. Bag den tilsyneladende uproblematiske sætning kan der ligge alt fra træthed, beskyttelsesbehov og tvivl til ægte mistrivsel.
Her er nogle af de mest almindelige – og mere skjulte – årsager:
Vi vil ikke bebyrde andre
“Jeg vil ikke irritere dig med mine problemer – du spørger jo nok bare af høflighed.”
Mange vælger det neutrale svar, fordi de ikke ønsker at fylde for meget. Det er en slags hensynsfuld facade, hvor man undertrykker egne behov for ikke at lægge sin følelsesmæssige bagage over på andre – særligt i arbejdslivet, hvor tid og præstation ofte vægtes højt.
Vi vil ikke ødelægge stemningen
“Det er ikke det rigtige tidspunkt. Jeg vil ikke være den, der gør det hele tungt.”
I sociale sammenhænge kan det føles uhensigtsmæssigt eller akavet at dele noget svært. Man undlader det for ikke at bringe samtalen i en anden retning, især hvis stemningen er let eller kollegial.
Vi beskytter vores facade
“Folk tror, jeg altid er glad – jeg vil ikke ødelægge det billede.”
For mange handler det om image. At indrømme, at man har det svært, kan føles som et svaghedstegn eller tab af kontrol. Vi lever i en tid, hvor vi nemt sammenligner os med andres “lykkelige” ydre – fx på sociale medier – og derfor bliver det endnu sværere at åbne for det, der ikke fungerer.
Vi frygter at blive fejltolket
“Hvis jeg siger det højt, bliver jeg misforstået – eller dømt.”
Der er en sårbarhed forbundet med at åbne op. Hvis man tidligere er blevet mødt med ligegyldighed, latterliggørelse eller sladder, lærer man at holde sig tilbage. Tavsheden bliver en strategi til selvbeskyttelse.
Vi har svært ved at sætte ord på det
“Jeg ved knap nok selv, hvordan jeg har det – hvordan skal jeg så sige det højt?”
For mange er det ikke manglende vilje, men manglende sprog. De har måske aldrig lært at udtrykke deres følelser – eller de føler, at det er for rodet og komplekst at forklare. Derfor vælger de den sikre genvej: “Jeg har det fint.”
Vi orker ikke at tale om det
“Historien er for lang, og jeg gider ikke forklare det hele igen.”
Træthed og udmattelse – både fysisk og mentalt – gør det svært at åbne op. At fortælle om det, der gør ondt, kræver energi og overskud. Når det mangler, vælger vi ofte den korteste og nemmeste vej ud af samtalen.
Vi svarer automatisk – uden at tænke
“Det er bare en vane. Jeg siger det uden at tænke over det.”
For mange er “jeg har det fint” blevet en refleks – et socialt svar vi giver, uden at overveje, om det passer. Det kan være noget, vi har sagt så mange gange, at det føles lettere end at stoppe op og mærke efter.
Vi tror ikke, det nytter noget
“Det hjælper alligevel ikke. Ingen kan gøre noget ved det.”
Nogle har opgivet at blive forstået. De føler sig alligevel alene med deres problemer – og vælger tavsheden for at undgå skuffelsen. Det er en stille resignation, hvor “fint” bliver en måde at lukke samtalen og beskytte sig selv.
Denne lille sætning, “jeg har det fint”, dækker altså ofte over langt mere, end den afslører. Derfor er det vigtigt, at vi tør være nysgerrige – på en måde, der er tryg og ikke dømmende.
For bag det korte svar kan der gemme sig et behov for kontakt, forståelse eller blot et lille rum at være ærlig i.
Gode samtaler er essentielle for vores trivsel
Når vi accepterer “jeg har det fint” som et tilstrækkeligt svar og ikke er nysgerrige på, hvad der måske gemmer sig bag, bliver vi ved overfladen – og vi risikerer at overse noget vigtigt.
Bag det lille ord kan der gemme sig ensomhed, stress, depression og en følelse af ikke at høre til. Det er alvorligt, for når vi ikke føler os mødt, begynder vi ofte at trække os væk.
Ensomhed bag facaden
Ensomhed handler ikke altid om fysisk fravær af andre – det handler i høj grad om følelsen af ikke at være forbundet.
Hvis man igen og igen bliver mødt med overfladiske spørgsmål og ingen egentlig interesse, kan svaret “jeg har det fint” hurtigt blive en mur, der forstærker følelsen af isolation. “Ingen ser mig rigtigt. Ingen spørger igen.”
Depression og stress, der bliver usynlig
Mange mennesker, der kæmper med depression eller stress, formår at fungere på overfladen – men indeni er der kaos.
Når omgivelserne ikke skaber plads til ærlighed eller sårbarhed, forbliver de vigtigste signaler skjulte.
I stedet for at række ud, lærer man at bide det i sig. Svaret “det går fint” bliver en måde at overleve på – men uden håb om at blive forstået.
Mistet fornemmelse af at høre til
Når man ikke føler, der er plads til ærlige svar, eller at nogen reelt ønsker at høre dem, vokser følelsen af fremmedgørelse.
Både unge og voksne kan gå med tanken: “De kender mig ikke – jeg passer ikke ind.” Og så mister vi noget fundamentalt menneskeligt: følelsen af at høre til i et fællesskab.
Men hvad kunne der ske, hvis vi turde stoppe op? Hvis vi lod nysgerrigheden tage over – ikke på en påtrængende måde, men med nærvær og interesse?
Går vi væk fra de overfladiske samtaler og justere lidt på vores samtaleform, så vil vi opleve..
Mere ægte kontakt og nærvær
Når vi spørger oprigtigt til hinandens liv, interesser og hverdag – og lytter uden at dømme eller ville fikse, skaber vi forbindelse.
Mennesker, som er vant til at gemme sig bag “det går fint”, kan begynde at åbne op, hvis de mærker, at nogen virkelig vil høre svaret.
Den stille kollega i hjørnet føler sig måske set for første gang – og det kan være nok til at bryde ensomheden.
Tidlig opdagelse og lindring
Oprigtig interesse og trygge samtaler kan gøre en afgørende forskel i forhold til stress og mistrivsel.
Når vi skaber rum for, at mennesker kan sige “jeg har haft bedre dage”, opdager vi problemer tidligere – før de vokser sig alvorlige. Og vi bliver klogere på hinanden i processen.
En stærkere følelse af at høre til
At blive mødt med ægte interesse styrker oplevelsen af at høre til. Vi føler os accepterede, som dem vi er – ikke kun for det, vi præsterer.
Det skaber tillid og tryghed i både arbejdsliv og nære relationer, og det bygger fællesskaber, hvor der er plads til ærlighed og omsorg.
At gå bagom “jeg har det fint” er ikke blot et spørgsmål om bedre kommunikation – det er en vej ind i det, der gør os menneskelige: kontakt, samhørighed og nærvær. Det kræver mod, men det kan ændre både trivsel og relationer – ét ægte spørgsmål ad gangen.
Så hvordan skaber vi bedre og mere nærværende samtaler?
Det kræver bevidsthed og mod at ændre på vores måde at stille spørgsmål og give svar.
I stedet for tomme formaliteter som “Hvordan har du det?” eller ”Hvordan går det?”, kan vi begynde at bruge spørgsmål, som er et reelt udtryk for interesse i den anden part.
For hvis vi skal stille spørgsmål, så bør vi vel også være interesseret i at høre svaret?
Sådan gør du helt konkret!
- Øv dig i at være til stede frem for at skulle fikse. Det er ikke din opgave at løse andres problemer. Det bedste du ofte kan gøre, er bare at lytte og være med dem.
- Giv plads til pauser hvor samtaler kan flyde så I lærer hinanden at kende på en ærlighed og oprigtig måde.
- Del selv ærligt – det smitter, når vi tør vise andre, at vi ikke er perfekte og selv også kan have udfordringer
- Accepter at “ikke at have det godt” er normalt – og en del af det menneskelige vilkår.
- Stop med at dømme andre, for så forsvinder det trygge rum omgående – husk at du ikke kender hele deres historie eller med hvilke briller de ser eller oplever verden.
Hverdags tjek ind på arbejdspladsen – på det mentale og emotionelle plan
Nogle arbejdspladser spørger dagligt: “Hvordan har du det mentalt i dag?” Det er en enkel måde at normalisere, at trivsel ikke kun handler om opgaver, men også om det indre liv.
Vær opmærksom på det usagte
Tonefald, kropssprog og blik kan ofte afsløre mere end ord.
Når nogen siger “jeg har det fint”, men deres stemme er flad eller øjnene undvigende, så omformuler blidt med et andet spørgsmål. Eller tilbyd nærvær: “Skal vi tage en kop kaffe?” Eller blot: “Jeg er her, hvis du har lyst til at snakke.”
Stil bedre spørgsmål til dem som du er tæt på
Spørgsmål som:
- “Hvad var det bedste ved din dag?”
- “Hvad optager dig for tiden?”
- “Hvad har gjort dig glad/sur/forundret i dag?”
..kan give dybere og mere nærværende samtaler
Du finder flere eksempler sidst i artiklen
Øv dig i hverdags small-talk på bekendte og naboer
Start samtalen med noget der minder om et kompliment. F.eks. ”Dejligt at se dig”, ”Længe siden” ”Du ser glad ud – har det været en god dag?”
”Er alle hjemme i dag?” ”Kommer du lige fra træning?”
Uformelle venlige small talk-spørgsmål egner sig godt til situationer, hvor du møder naboen, en bekendt i supermarkedet, ved skolen eller på gåturen – altså folk, du kender lidt, men ikke nødvendigvis har en tæt relation til.
Dine spørgsmål skal være åbne og lette at svare på, uden at virke påtrængende – men stadig rumme et potentiale til at føre til en mere ægte samtale end blot et “hej”.
Her er nogle eksempler for lidt dybere snak, uden at det bliver for privat. De er perfekte til at bygge bro mellem small talk og ægte kontakt, – eller bare en god følelse af samhørighed i hverdagen.
Et fælles ansvar
“Jeg har det fint” kan både være et råb om hjælp – eller blot et behov for ro. Men uanset hvad, ligger der en invitation til os alle om at være mere nærværende i vores samtaler.
At begynde at stille bedre spørgsmål og møde hinanden med ægte interesse er ikke altid let – men det er vigtigt.
Fordele:
- Vi skaber stærkere relationer
- Vi forebygger stress og mistrivsel
- Vi viser, at sårbarhed er en styrke, ikke en svaghed
- Vi bryder med tabuer om mental sundhed
Udfordringer:
- Det kræver tid og mod at spørge oprigtigt – og at lytte
- Nogle vil ikke være klar til at åbne op
- Vi skal lære at håndtere andres sårbarhed uden at fikse, dømme eller bagatellisere
Men netop i det arbejde – med os selv og med hinanden – ligger forandringen. Ét spørgsmål, én samtale ad gangen.
Lad os turde være nysgerrige. Ikke på en påtrængende måde – men på en oprigtig, menneskelig måde. For det er i mødet med hinandens sårbarhed, at ægte relationer opstår.
Samtalestartere
Dine spørgsmål kan invitere til mere nuancerede og ærlige svar. De signalerer, at vi faktisk er interesserede i mennesket bag facaden. Jeg har listet en række eksempler herunder – Det står dig naturligvis frit for at omformulere dem så det passer mere til dig og relationen.
Eksempler på hverdags small-talk
Når du møder naboen udenfor
- Har I haft gang i noget spændende derhjemme for nyligt?
- Har I også bemærket vejret / larmen fra vejen / de mange fugle i haven?
- Hvordan går det med hunden / børnene / haven?
- Skal I noget hyggeligt i weekenden?
- Har du fundet på noget godt at lave i det her vejr?
Hvis du møder nogen i supermarkedet eller byen
- Fandt du, hvad du skulle – eller er du også bare på rundtur?
- Har du prøvet noget nyt på madfronten for nylig? Noget du kan inspirere mig med?
- Er det her dit foretrukne sted at handle?
- Jeg har stået og overvejet den her – har du smagt den før?
- Hvad ville du ønske, de solgte her?
Ved skolen / børneinstitutionen
- Hvordan trives jeres barn i klassen for tiden?
- Har I været med til noget af det nye forældre-arrangement?
- Har du også indtryk af, at der er meget skærm i skolen for tiden?
- Kender du noget godt at lave i efterårsferien?
- Har I fundet en god rutine med madpakker og alt det?
Til den korte snak på gåturen eller ved busstoppestedet
- Er du også ude og nyde solen lidt?
- Jeg tror, vi har samme morgenrytme – vi mødes jo tit her, hva’?
- Hvad er dit yndlingssted at gå en tur her i området?
- Har du set den nye café / byggeri / ændring i området?
- Hvad synes du er det bedste ved at bo her?
Eksempler på dybere meningsfulde samtaler
Spørgsmål, der inviterer til refleksion over dagen
- Hvad har fyldt mest hos dig i dag?
- Hvad har været det bedste ved din dag indtil nu?
- Er der sket noget i dag, der har overrasket dig?
- Hvad har du glædet dig over i dag – stort eller småt?
- Hvad har drænet din energi i dag?
Spørgsmål, der åbner for trivsel og mental tilstand
- Hvordan har du det mentalt i dag – hvis du skulle give det en farve?
- Hvad har du mest brug for i dag – ro, støtte, grin, noget andet?
- Hvad går du og tumler med for tiden?
- Hvad ville være rart, at nogen spurgte dig om?
Spørgsmål, der styrker relationen
- Hvad ville gøre din dag lidt bedre lige nu?
- Hvad betyder noget for dig for tiden?
- Føler du dig set og hørt i øjeblikket – og af hvem?
- Er der noget, du ville ønske, andre forstod om dig lige nu?
- Hvad sætter du mest pris på i dine relationer?
Spørgsmål, der fokuserer på mening og værdier
- Hvad giver dig energi i øjeblikket?
- Hvornår føler du dig allermest “dig selv”?
- Hvad er vigtigt for dig at holde fast i, når tingene bliver pressede?
- Hvad håber du, der kommer mere af i dit liv den næste tid?
- Hvad sætter du mest pris på lige nu?
